FINE SMYKKER TIL DEN LILLE DUKKE

    SMINKE DUKKEN
    Der var engang en lille bitte baby, hun hed Line. Line gik altid med smykker, og det var ikke fordi hun syntes 
    det var pænt, næ nej baby Line’ s mor ville kun se på baby Line, hvis hun havde sine dyre smykker på.
    Det første mor Fransisca gjorde om morgenen, var at sige ” så baby Line, så kan du godt tage dine dyre
    smykker på “  og baby Line gjorde selvfølgelig som mor Fransisca sagde. 
    For at gå rundt og at ens mor ikke ville se på en, det ville hun ikke.  Nu hvor det enda var december.    En dag da baby Line var ude at lege med sine venner i træerne, kom hendes mor løbende ” nej nej nej baby
    Line, du ved da godt at du ikke må lege med dine dyre smykker på. ” Jamen mor må jeg så ikke bare tage dem af ? 
    ” Nej nej nej baby Line, det må du ikke sagde mor “. Og så tog hun baby Line ´med hjem under armen.    Næste dag var baby Line igen gået ud, for at lege med sine venner i træerne, kom mor fransisca løbende igen
    ” nej nej nej baby Line, du ved da godt, at du ikke må lege med dine dyre smykker på”. Men denne gang sagde baby Line ikke noget hun standsede bar op, og smed alle sine smykker hårdt ned i jorden.
 Mor fransisca så helt bange ud i ansigtet,” med hvad laver du dog baby Line “  ” jeg vil ikke sagde baby Line, og legede videre. Så gik mor Fransisca overraskende hjem. Da baby Line kom hjem, var det som om at hun var fri.Og det var hun, og mor Fransisca gav hende lov til ikke at bære de fine smykker og så holdte de jul sammen.
SLUT  skrevet af min søn på 11 år